KatjaBerg.dk © 2013 

 

         

 

Nyhedder

 

Her lidt nyt om hvad jeg render rundt og fortager mig :-)

 

 

 

15. Februar 2014 - Uheldig... IGEN!

Det skal ikke være let. Efter en ellers god uge, der blandt andet var blevet brugt på at hente alle de championatspokaler (klubben, distriktet mm.) som Chaday vandt i 2013, stod jeg i eftermiddags i vejen for et glædesbuk i longen. Og ak... Hånden brækket. Skal opereres i morgen på Hillerød. Kryds fingre for jeg snart er tilbage i sadlen igen!

 

 

Det viste sig ved CT-scanning søndag at begge mine håndrodsknogler var smuldret for meget til at de kunne skrues sammen, så nu får kroppen lov at give et forsøg selv.

 

 

3. Februar 2014 - General update

Så lakker vinteren (forhåbentlig vis) mod enden - hestenes kondiprogram for den kommende sæson starter om få uger. Her i hele vinterperioden har vi (hestene og jeg) arbejdet på at forbedre både vores springning og dressur. Chaday har gået en del springstævner, Proxi mest dressur. De har begge været dygtige og har vundet en masse præmier <3

Her i slut februar skal jeg til indendørs terræntræning hos fam. Jørgensen i Kalundborg igen, denne gang med min gamle landstræner Lars Christenson  som underviser. Her får "Beliberen" (Raypawers Believe) også lov at komme med. Uhh, det bliver spændende :-)  

 

 

 

1. Januar 2014 - Afslutning på et fantastisk år

Så er det blevet 1. januar, og jeg antager at listerne er officielle. På mit første år som senior er det lykkedes mig og Chaday at vinde DRF's (Dansk Rideforbunds) rangliste i military. Se resultaterne her.

Her en video redigeret sammen fra hele år 2013, dog lige først med et lidt sjov klip fra vores første militarystævne i efteråret 2012. Enjoy ;-)

 

 

 

 

10. December 2013 - Ny hest

Så fik jeg købt en ny beboer til stalden; Raypawers Believe - en 4 (snart 5) års vallak efter Balou Du Rouet. Han var kvalificeret til at gå 4-års finalen i springning ved JBK, går ganske fornuftigt på sine ben og har (modsat mine andre heste) en god andel forædling. Og så er han til og med smadder flink. Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer !

 

 

 

23-24. November 2013 - Back in buisness

Hestene har holdt deres vinterferie, og jeg er atter tilbage i sadlen igen - skønt ! Weekenden blev brugt sammen med Chaday til kursus med den belgiske OL rytter Joris Vanspringel, i de skønne omgivelser hos familien Jørgensen i Kalundborg. Dejligt at vi nu i DK har fået mulighed for at træne indendørs terrænspring. Det blev en super weekend, med masser af en hygge og en helt fantastisk hest. Her et par billeder :-)

 

 

 

28. September 2013 - En uheldig drejning

Dagens ponyspringning fik taget en uheldig retning idag, en kolbøtte resulterede i en "flad" rytter der måtte en tur med ambulance til Hvidovre Hospital. Resultatet var et kraveben der mirakuløst ikke var knækket (må have gummi-knogler), men var gået af led - 15grader for at være præcis. Det kan ikke manuelt flyttes på plads, så nu krydses alle fingre for at det selv finder vej tilbage, så en operation kan undgås. 

Det er mit første heste relaterede uheld nogensinde, og det gik heldigvis ikke værre end at jeg med garanti er tilbage i sadlen lyn hurtigt igen. Det betyder dog at årets sidste militarystævne (CIC1* Bialy Bor, Polen) må aflyses. Øv. Men vi kommer stærkt tilbage næste år! Nu står der på en velfortjent "vinterferie" (skridtture i naturen ca. 5-6 gange om ugen) til hestene, så de får mulighed for at lade op både fysisk og mentalt.

 

 

 

19-22. September 2012 - En dyr lærestreg

Denne weekend stod den på internationalt stævne i Sverige, Chaday skulle gå CCI1* - hendes første lange 1*. Dressuren var markant bedre end sidste stævne, ja måske faktisk en af de bedste ture i år. Med 41straf (ca. 72-73%) lagde vi os dermed på en foreløbig 2. plads i den store klasse. Lørdag var terrændag, og wow - sikke en fantastisk terrænhest hun allerede er blevet. Tempo og den lange bane (idealtid: 8min) var intet problem, men men men... På banens nok mindste spring blev jeg overmodig, vi misforstod hinanden omkring en afstand, Chaday gjorde det bedste hun kunne og landede på alle 4 ben. Jeg blev desværre "tabt" undervejs. Øv, diskvalificeret. Men meget udramatisk, ingen skade sket - bortset fra rytterens stolthed. Det var dyre lærepenge, men med helt fantastisk tur ellers. Jeg glæder mig til næste år hvor hun helt bestemt vil være klar til større opgaver. Inden da skal vi dog et smut til Polen, Bialy Bor, og ride årets sidste internationale militarystævne. Der kan vi forhåbentligvis tage revanche :-)

 

 

14-15. September 2013 - CNC1* i Flyinge

Så blev det atter tid til et militarystævne, mig og Chaday kørte til Flyinge for at ride CNC1* ved stævnet med de svenske championats finaler. Dressuren kunne jeg godt kunne have ønsket mig bedre, men dommeren synes ikke det var så skidt, og vi blev belønnet med 45straf / 70% og lå derfor med i spidsen. Springningen var til gengæld helt fantastisk, Chaday bliver bare bedre og bedre <3

Søndag måtte vi endnu en gang til Sverige, denne gang for at ride terrænet. Bortset fra en lille misforståelse, havde vi en fin tur. Fejlfri og vinder af terrænet. Samlet blev det til en 3. plads. En god forberedelse til årets sidste internationale stævner :-)

 

 

 

 

 

 

1. September 2013 - Springstævne

Så skulle springformen lige testes. Chaday var med til C-stævne på "Vestegnen", og resultatet kan jeg ikke klage over. Hun var både hurtig og super springende, så det blev til en 1. plads i LB og en 3. plads i LA. Dygtig Musse <3

 

I morgen slutter min helt fantastiske sommerferie, og jeg vender nu tilbage til hverdagslivet som universitets studerende. Denne gang som 2. års elev.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19-25. August 2013 - EUCH Herning

Danmark var i år vært for EM i dressur, spring og handicap ridning (desværre ikke military). Det skulle opleves, jeg var derfor af sted som frivillig hjælper. Som team leder for "kopi holdet" havde jeg sammen med de 5 andre søde piger en fantastisk sjov og spændende uge, med en masse god ridning. Omkring 130.000stks A4 ark fik vi printet - ret imponerende ;-)  

 

 

27. Juli 2012 - CIC1* Sahrendorf

Så skulle der prøves kræfter med endnu et internationalt stævne, valget faldt på CIC1* i Sahrendorf. Et af mine absolut yndlings steder, og en tilbagevendende begivenhed. Området har blandt andet lagt faciliteter til en del landsholds samlinger igennem de sidste år, og så var det her at jeg opnåede min første internationale placering - en 9. plads i CIC1* på Corvette tilbage i 2010.

Turen der ned var ikke let, min ellers trofaste GPS var ubrugelig og havde en helt anden ide end mig om hvor vi skulle til stævne henne. Håbløst... Men frem kom vi, og både hest og rytter havde en overnatning på skønne hotel Südermuhlen inden det gik løs dagen efter. Det blev en meget varm fornøjelse, puha, 35 grader og høj solskin. Dressuren forløb helt planmæssigt: 41 straf (72-73%) og en foreløbig top placering, derefter dyrlæge tjek og så springning. Her virkede det som om at Chaday begyndte at blive at blive påvirket af både varmen + den lange rejse. Vi havde en fin tur, men med lidt fejl som vi normalvis ikke har problemer med. Heldigvis var der 6-7 timer inden terrænridtet og jeg kunne køre hende tilbage i den kølige stald. 

Terrænet var kuperet og svært, der var flere forhindringstyper hun aldrig havde set før. Men hun klarede det helt fantastisk, sikke en figther! Det blev dog til 4 fejl på tid. Samlet set blev det til en placering som nr. 16, et resultat der ødelagde vores "top 3 statistik", men at komme hjem med en sløjfe når de havde proppet os i afdelingen med alle OL rytterne, så er jeg godt tilfreds. Nu står den på en måneds velfortjent stævnefri til Chaday inden vi skal ride de sidste stævner i efteråret.

 

 

6-7. Juli 2013 - International sejr

Wuhu. Det har været intet mindre end en helt fantastisk weekend. Chaday skulle debutere internationalt i CIC1* i Bernstorfparken. Ud af de 59 deltagere vandt hun dressuren med ca. 72%, fejlfri springning, fejlfri terrænet. Og ja - så VANDT vi sq

Det er lidt utroligt med tanke på at hun kun har været sprunget i 11mdr. Havde jeg været et år yngre havde vi vundet individuelt DM. Pyt, vi tager seniorene til næste år ;-)

 

 

 

 

28-30. Juni 2013 - Hold DM

Næste mesterskab blev hold DM, dybest set er Chaday stadigvæk (trods alle præmierne) vildt urutineret. Så det passede perfekt med at hun kunne gå en CNC100 og få en lidt lettere tur til Skårup Overgårds landsstævne. Sammen med Helena Graungaard, Tia Lundemose og Lisa Hansen dannede vi hold og repræsenterede SIV. Det blev en over fantastisk start med hele 81% (rekord!!!) / 28 straf i dressuren, det har jeg godt nok aldrig prøvet før. Samlet set lå holdet nr. 2 ud af 16. Terrænet gav en fin fejlfri tur, både til mig, men også til resten af mine hold kammarater. Vi var det eneste hold hvor alle 4 red uden stop i terrænet, og vi rykkede derfor op som nr. 1 inden søndagens ridebanespringning. Jeg havde stort forspring i den individuelle klasse, men for at holdet skulle bevare føringen skulle jeg ride fejlfrit. Og det lykkedes. Vinder af CNC100 og VINDER AF HOLD DM 2013. En helt fantastisk weekend !!!

 

 

 

 

22-23. Juni 2013 - Distriktsmesterskab

Første mesterskab på Chaday: D1's kombinerede distriktsmesterskab. LA dressur og LA spring til alm. C-stævne, hvor den bedste på tværs af begge klasser vinder. Lidt ligesom military, bare uden terræn.

Jeg fik redet den forkerte vej en enkelt gang i dressurprogrammet, men vi vandt alligevel. Og springklassen dagen efter vandt vi også. Så samlet set, ja - der vandt vi også. Første mesterskabs titel i hus. Yndlings Chaday <3

 

 

 

15-16. Juni 2013 - Landsstævne Tikøb

Det er altid en fornøjelse at ride i de smukke omgivelser i Tikøb / på Engerupgaard. Det synes Chaday også, og opnåede sit hidtil bedste 1* dressurresultat med 36straf (76-77%). På springbanen blev det til en enkelt bom pga. rytterfejl. Det blev desværre et frygteligt uvejr over natten, der også fortsatte om søndagen - noget ingen stævne arrangører kan garderer sig imod. Terrænet blev derfor desværre præget en del af vejret, og det blev ret glat at ride i det kuperede terræn. Jeg valgte derfor med vilje ikke at ride efter tiden, men ville bare have en god og sikker tur rundt. Det lykkedes ikke for nogen overhoved at nå tiden, så (nok godt hjulpet på vej af dressurresultatet) sluttede vi stævnet af med en fornem 2. plads :-)

 

 

 

2. Juni 2013 - Landsstævne Haslev

Chaday... vinder... af CNC1* til landsstævnet i Haslev. Helt fantastisk !!! 

Dressur: ca. 70%, springning: en bom, terræn: fejlfrit. 

Er SÅ stolt af min super Musse !!!!! 

 

 

 

 

25. Maj 2012 - 1* debut

Så kom den store dag - Chaday skulle debutere i CNC1* til C-stævne på SØG. Dressuren kunne godt have været bedre, men var heller ikke værst. Dommeren bedømte os til 42straf (71-72%). Springningen var til gengæld skidt. Der var monster glat og Chaday startede med at glide igennem første spring på opvarmningen. Øv. Det gav dårlig selvtillid og en trykket tur rundt på springbanen - det blev til 2 bomme. Terrænet var ikke voldsomt svært, og vi fik en fin tur rundt. Dog nåede vi ikke helt tiden. Men andre havde problemer undervejs, og vi endte derfor med en placering som nr. 2 i vores første CNC1*. Det kan jeg vist kun være tilfreds med :-) 

 

 

19. Maj 2012 - Hermanstorp

Et smut til Hermanstorp i Sverige og ride CNC100. Chaday var monster sej, men det var vist ikke lige min dag. Først red jeg fejl i dressurprogrammet (kunne ellers have været personlog rekord med 34straf / 77%), og efter en flyvende tur terrænet fik tidsfejl for at have redet for hurtigt. Suk suk. Men som sagt en monster sej hest der nu er klar på større opgaver. Vi endte med en 3. plads, uden mine "ups'ere" havde vi vundet. Her lidt video fra stævnet + lidt video fra 1* debut på Søborggård:  

 

 

 

5. Maj 2013 - Erfaring + Sejr i Humlamaden

Netop hjemvendt fra en weekend i Humlamaden i Sverige med blandede følelser. Lørdag skulle mig og Proxi ride CIC2*, dressuren gik udmærket og med et resultat på 49 straf (ca. 67%) lå vi i den bedste 1/3 af klassen. Men han var ikke sig selv hverken på spring eller terrænbanen. Vi må hjem og tjekke op på om alt er ok, og i så fald hvad jeg skal gøre anderledes i fremtiden.

Chaday gik CNC100 søndag og havde til gengæld stævnet i sin hule hånd (hov?). Bortset fra en enkelt overgang i dressuren, blev der ikke sat et ben forkert. Dressur til ca. 70%, fejlfri spring og trods lidt drama i terræn hvor jeg ikke fik tændt mit ur ordentligt, var vi også fejlfrie der. Samlet set blev til en 1. plads. Stjerne hest !!! <3

 

 

 

28. April 2013 - CNC100 i Haslev

CNC100 på Chaday i Haslev. Vores dressur blev lidt noget rod, kombineret med at vi skulle ride på kort bane blev resultatet ikke helt som håbet - 51 straf (ca. 66%). Springningen resulterede i en enkelt trille bom. Terrænet blev stævnet bedste disciplin, fejlfri både på tid og forhindringer. Det blev samlet til en 5. plads. Her video både fra Haslev og Humlamaden:

   

 

 

13-14. April 2013 - Årets første militarystævne

Så lykkedes det endelig at komme til årets første militarystævne (dumme vinter!!!), Chaday skulle gå CNC90 og Proxi CNC1* til 2-dags stævne i Tågarp, Sverige. Vinterens dressurtræning har i hvert fald virket, begge heste vandt dressuren med over 71%. Begge heste var også ret kække (friske) da de fandt ud af at springningen foregik udendørs. Det gav desværre Proxi nogen fejl, mens Chaday havde lidt mere overskud og sprang fejlfrit.

Begge heste gjorde et fint job i terrænet med tanke på at det var årets første stævne, begge to fejlfri, Proxi kom dog et par sekunder over tid, men det var min skyld. Chaday vandt sin klasse med stort forspring til nr. 2, Proxi sluttede som 1. uplaceret. Her lidt video:

 

 

1-3. April 2013 - Påskeferie

Tilbage i DK igen, efter hvad der jo blev en skøn (forlænget) påskeferie alligevel, trods anti klimaks med aflysning af årets første militarystævne pga. vintervejret. Har haft nogle gode heste, bla: Leo 2. Plads i LB og en enkelt bom i LA debut, Proxi gik små 70% ved 2* programridning v. Anne Mette Binder + afslutningsvis 3 dejlige tærrentræningsdage i Tyskland. Så er vi top tunnede til sæsonstart når sneen smelter. Her lidt video fra Tyskland:

 

 

 

23. Marts 2013 - Nu som terræntræning

Nu færdiguddannet som terræntræner igennem DRF - så kan foråret bare komme an :-)

 

17. Marts 2013 - Første stævne på Leopold

Første stævne med Leopold på GLK idag. Succes, 3. plads i LC og 4. plads i LB - så er vi klar til større opgaver næste gang :-)

 

9. Marts 2013 - "Stramsur"

Har hygget mig en del med at få redet en masse dressurstævner på militaryhestene her over vinteren. Begge hestene rykker og bliver hele tiden bedre og bedre. Proxi har som det bedste resultat opnået en 2. plads i LA5 til C-stævne og er blevet nr. 2 i Vestegnscuppen, mens Chaday denne weekend indbragte min første placering i MB0. Her lidt video af dem begge to:

 

 

23. Februar 2013 - Militarydag

Så blev det tid til den årlige militarydag på Fyn. Det blev et glædeligt gensyn med andre military interesseret fra resten af DK og en spændende dag, der som altid blev sluttet af med en god paneldiskussion. Er SÅ klar til at komme igang igen. Nu skal sneen bare smelte !!!     

 

 

15-17. Februar 2013 - 3 dags kursus

Hjemme fra spændende 3 dags kursus med både Proxi og Chaday v. min gamle landstræner Lars Christensson. Fam Jørgensen lagde faciliteter til i Kalundborg, og det har været en super inspirerende weekend hvor vi både har redet både dressur, ridebanespringning og indendørs terræn som forberedelse mod årets kommende sæson :-) Her video af begge hestene:

 

 

 

 

1. Januar 2013 - Godt nytår

Så går starten på endnu et år, for mig betyder det at jeg nu officielt er seniorrytter. Og hvordan fejres nytår bedre end med lidt indendørs terrænspring? Jeg havde begge hestene med til nogle festlige og hyggelige dage hos fam. Jørgensen i Kalundborg. Her lidt video. Og Godt nytår til alle :-) 

 

 

 

30. September 2012 - 2* Proxi debut

Årets sidste militarystævne. Proxi og jeg var kørt til Polen for at debutere i CIC2*. Og æv, ikke helt den tur vi håbede på. Startede ellers meget godt med skønt vejr, gode dressurresultater og godt selvskab. Prox sej i terrænet, og sprang især godt på alle 3 store vandspring. Vi ramte alt i første forsøg, men sidste del af den sidste kombination drillede. Vi manglede ellers kun få spring. Æv, vi må hjem og træne hjørner. Efter at have fundet en færge der rent faktisk sejlede, og autohjælp hjalp os med et punkteret dæk lykkedes det at komme hele vejen tilbage til DK - hest og rytter heldigvis begge i god behold.

 

24. September 2012 - Chaday CNC90 i Haslev

Chaday gik sin andet militarystævne i Haslev, igen i CNC90. En fin dressur med 36straf / 76 %, en enkelt bom på springbanen og fejlfri på forhindringerne i terrænet. Samlet blev det til en 3. plads. Hun er nu kvalificeret til at gå CNC100 :-)

 

15. September 2012 - Chaday militarydebut

Så skulle Chaday prøve at gå sit første militarystævne. En lille misforståelse i dressuren, men ellers et fint program til 43straf (ca. 71%) og en fejlfri og fin tur på springbanen. Hun synes de første terrænspring var lidt skræmmende, men kom hurtigt efter det og gik en fin fejlfri tur. Vi sluttede derfor med en 3. plads :-)

 

 

 

27. Maj 2012 - 2* i Hermanstorp

Så skulle der gøres et forsøg mere i 2* - denne gang i Hermanstorp i Sverige. Dressuren meget bedre end de forgående gange, nu fik vi endelig også lov at ride på grus i stedet for græs. Græs = military = vild hest.

 

22. Maj 2012 - Babyjump på VER

Et smut til vestegnen for at ride OC's første udestævne. Fejlfri i 60cm og en enkelt bom i 80cm.  Super flink 4års baby jeg havde med helt alene :-) 

 

20. Maj 2012 - 1* i Dagstorp

Tidligt op og til Dagstorp med Proxi for at ride 1*. Først dressur (der trods et lidt skræmmende ridehus - skøre hest) gik ganske udemærket, det gav 43straffepoint (ca 71%). Vi lå godt med i toppen, men rykkede desværre lidt ned efter springningen. Vi kom lidt dårligt igang hvor jeg fik redet helt i bund på en stor oxer, han ikke kunne springe sig fri af, og fik derfor en bom. Udover det sneg der sig en enkelt trillebom med i slutningen af klassen. Terrænet gik tilgengæld som planlagt, fuld fart og fejlfri på både tid og forhindringer - vi endte med at blive placeret som nummer 8 og er nu fuldt kvalificeret (i første forsøg) til at ride Nordisk Mesterskab her i år. Jubii :-) 

 

12. Maj 2012 - 2* i Humleladen

Så blev det tid til næste store opgave - 2* i Humleladen, der skulle rides uden stop i terrænet hvis mig og Corvette vil nå EM. I dressuren formåede vi at ride vores dårligste dressurresultat nogensinde, en spændt Corvette der tror mere på at hun skal i terræn end ride dressur, når det forgår på græs, kombineret med en lidt streng dommer, gav 64 straf. Videre på springbanen, med en ok tur - det blev til 2 bomme, vi var ansvarlig for hver vores.

Terrænet bød på flere udfordringer, men jeg var egentlig overbevist om at vi kunne klare det, men det sidste vandspring virkede ret svært. En stor arrowhead skråt ned i vand, 2 galopspring og op, derefter 90 graders sving til venstre fot at ramme en smal. Det var en kombination, så ingen mulighed for alternativer. Men Corvette var sej, og sprang det hele i første forsøg. Jeg red uden ur, og var da også aaaal for langsom, og endte midt i klassen.  Men "who cares", målet var at ride sikkert og nu er næste kvalifikation frem mod EM i hus. Jubii... :-)

Vi rider 2* igen om 14 dage i Hermanstorp, hvor vi ligeledes skal ride uden stop i terrænet. Kryds fingre !!!

 

 

 

29. April 2012 - Succes i Tranemo

Prox og mig tog med Vicky og Dejó på mini weekend, for at debutere i 1* i Tranemo. Et dejligt sted, med kuperet terrænbane og flere fine udfordringer. Vi lagde ud i dressur, hvor vi desværre fik ramt galopen 2 gange i travprogrammet. Æv. Det gav 52 straffepoint og en forløbig 5. plads. Et par timers pause inden springningen, der gik over al forventning med en super tur, fejlfri både på forhindringer og tid :-) Terrænet gik uden problemer - fuld gas og sikkert i mål, igen fejlfri på både forhindringer og tid. Skøøøøne horsy ! 

Vi endte dermed med 2. pladsen, kun slået af Vicky og Dejó. Så det var en god tur hjem, selvom jeg ikke lå i sengen før kl 4 søndag nat :-P Vi var alene afsted og red lige efter hinanden, så har desværre hverken billeder eller video.

 

Ps. Har fået gennemlæst reglementet og kan konkludere at mig og Prox blev kvalificeret til individuelt DM sidste weekend ved stævnet i Haslev - sejt ! :-D

 

 

29. April 2012 - Sejr i Haslev

Vi måtte et smut til Haslev og ride en CNC100 mere. Og dygtig dygtig Prox! Dressuren på ham fungere bare, det var faktisk super let og ubesværet at ride 42 starf (72%) og indtage en forløbig 2. plads. Fejlfri springning, kanon tur - nu begynder vi at finde hinanden - top fedt ! Vi rykkede derefter op som nummer 1 inden terrænet, hvor vi gav den fuld gas og var fejlfrie. Faktisk var vi hele 45sek for hurtige, ikke specielt optimalt, men jeg skal lige vænne mig til end lidt mere sporty model end Corvette. Her er jeg lidt vandt til at ride så hurtigt jeg kan, og så er det tit ikke hurtigt nok alligevel. Men sejren var i hus, wee

Så ikke mere 100 til os de næste par stævner, næste opgave bliver 1* i Tranemo allerede næste weekend, der forhåbenligvis kan give os første kval til både DM og NM.

 

 

 

 

19-22. April 2012 - Antiklimaks

Æv, æv og atter ØV! Mig, min far og Corvette var draget til Löninge (vest Tyskland, nær Holland) for at ride CCI1* - det skulle have færdigkvalificeret mig til at ride CCI2*, så jeg dermed var kommet EM et skridt nærmere. Vi nåede 1. dyrlægetjek, dressur og terræn - Corvette var noget overgearet til hele stævnet, og havde vist ikke meget andet end terrænet i hovedet, men var ellers sej. Til det afsluttende dyrlægetjek inden ridebanespringningen, fik hun desværre snublet uheldigt, men lidt voldsomt/klodset foran dommerne, der efterfølgende ikke ville godkende hende. Jeg vurderede selv at hun var helt ok, og det har min egen FEI dyrlæge hjemme i DK efterfølgende bekræftet. Selvom jeg ved at beslutningen er taget i den aller bedste mening, ærger jeg mig alligevel over at det var ved dette stævne at det skulle ske. Nu skal jeg nemlig ud i noget plan B, og det betyder end lidt strammere stævnekalender end jeg havde håbet for min gamle seje dame. Men vi kæmper videre !!! :-)

 

7. April 2012 - Gärds

Mig og Prox var i Gärds her over påsken og ride CNC100 igen. Og holy moly - der var sne over det hele da vi dukkede op, nogen steder så tykt at man kunne stå på ski !!! 

Nårh, men det blev langsomt bedre i løbet af dagen inden jeg skulle ride, og jeg besluttede mig for at give det et forsøg. Først dressur, et udemærket program uden fejl, men helle ingen højdepunkter. Ganske udemærket, når nu det var først gang sammen. Det gav præcis 45 starffepoint = 70% og en forløbig 3. plads. Videre på springbanen, æv, der fik jeg keglet noget rundt, så vi endte med en enkelt bom. Dog var vi ikke de eneste der havde haft problemer, og vi rykkede op på en forløbig 1. plads. Wee.

Terrænet blev udskudt 3 timer, så al sneen nåede heldigvis at smelte - skønt !!! Prox var top sej, fejlfri og suuuuper hurtig - han løber altså både hurigere og accelere bedre end Corvette.

Desværre sluttede dette super gode stævne lidt uheldigt. Jeg fik overhalet en ekvipage i terrænet der havde problemer (normal procedure), men stævnet fik roder rundt i vores tider og gav mig tidsfejl, jeg ikke burde have

Trods indsigelser fra min gamle landstræner der så ridtet, var overdommeren ikke til at hugge eller stikke i, og gad ikke engang tage imod en officiel klage. Så min 1. plads blev til en 3, plads. Heldigvis var Prox super star, det kan ingen tage fra os, og vi må bare give dem bank igen næste gang !!!

 

      

 

 

5. April 2012 - Træning

En hurtig beslutning blev taget, mig og Prox tog til Haslev og fik trænet lidt. Her lidt video :-)

 

 

 

 

1. April 2012 - Tågarp

Corvette med til Tågarp og ride CNC1* - vores første militarystævne i halvandet år. Jubiiii. Dressuren blev lidt specielt afholdt indendørs, men det var ikke noget problem. Vores afkortede skridt og det først galopanspring blev lidt spændt, men ellers red vi stort set et fejlfrit program og blev belønnet med vores bedst dressurresultat so far - 42 straffepoint (72-73%). En ny rekord for os, wee

I springningen prøvede vi for første gang vores nye bid i en stævnesituation, vi fik en enkelt bom, og det er egentligt er fintn ok resultat når det er mig og Corvette vi snakker om, men vi har et par små ting vi lige skal have fikset inden næste gang.

Trods 2 gange træning i år, var vi en smule rustne på de første 4 spring i terrænet, men så gik det ellers der ud af. Vi var fejlfrie på forhindringerne, men desværre små 10sek over tid.

Samlet blev vi nummer 5 ud af små 50 starter, det er jeg rigtig godt tilfreds med !!! Næste gang skal vi bare have kridtet skoene lidt mere, hvis vi havde nået tiden i terrænet var vi nemlig blevet nummer 2

 

 

 

 

24. Marts 2012 - "Stilgelände"

Årets første stævne blev "stilgelände" (stilterræn) i Tyskland, Grossenwiehe, sidste weekend i Marts. Prox skulle gå en CNC100, banen var ret let, men det vidste vi godt fra sidste år. Derfor er det et dejligt sted at starte sæsonen.

Vi red fuld fart og var fejlfrie. Det var lidt svært at lure på hvad tyskerne bedømte på, da man hverken fik nogen skriftelig eller mundelig udtalelse, men pyt - vi fik 6,9, blev 1. uplaceret og bedste dansker. Og bedst af alt - vi havde en super tur og er nu godt igang med sæsonen

 

 

 

 

17-19. Marts 2012 - Landsholdssamling

Jeg var blevet inviteret til landsholdssamling i Tyskland, og pakkede derfor mig og hestene og kørte sammen med Mia Hastrup til 3 dags samling i Tyskland. Vi blev inlogeret på hotel Südermühlen - et fantastisk sted i min verden, hvor både hest og rytter kan bo.

Lørdag red jeg terræn i Sahrendorf på begge heste. Corvette gik kun 20min let arbejde, og sprang vandet og en grøft en enkelt gang. Proxi gik en reel terræntræning, og var rigtig cool og sprang det hele.

Tidligt op søndag, læsse Corvette og køre til Luhmühlens trænings område. Her red vi først dressuropvarming v. Anne Troensegaard, efterfulgt af programridning (af det program der vil komme til et evt EM) v. Anne-Mette Binder. Corvette var sq god nok, men der indløb for mange fejl i programmet efter min mening :/ Vi sadlede om til springning og skulle så springe bane v. Peter Flarup, igen svarende til EM niveau. Det gik tilgengælg rigtig rigtig fint, og vi red banen igennem 2 gange fejlfrit - dyyygtig dygtig Corvette.

Hjemme på hotellet mødtes alle rytterne til opsumering på dagens ridning. Vores dressurprogram skulle have været videofilmet, men teknikken var desværre kikset. Vi gennemgik i stedet hvert program mundtlig, og det fik jeg også noget ud af.  Mig og Corvette havde redet knap 67%, og jeg fik ros for at have fået rigtig meget ud af en hest, der jo i virkeligheden ikke har vildt meget kapacitet. Altid dejligt med ros! Proxi kom en lang tur i skoven sammen med Mia og Vicky, der begge også havde 2 heste med. Aftenen stod på fælles aftensmad, efterfulgt af hygge og video fra 4* stævne i Badminton.

Mandag stod på terræntræning i Lühmuhlen med begge heste. Her fik vi sprunget mange svære, store og udfordrende ting, men begge heste var igen med på legen og sprang det hele i første forsøg. Så gik turen ellers tilbage til DK - jeg var i den 7. himmel overbevist om at jeg ejede verden sejeste heste !!!

 

 

26. Februar - MB debut

Sidste projekt på en meget spændende og begivenhedsrig weekend, blev MB debut på Corvetten. Efter kontragalopen var kokset til vores sidste stævne, fik jeg den geniale ide - at så måtte vi da bare ride MB i stedet. Changementer falder Corvette meget lettere end kontragalop. Så MB0 debut blev det i Albertslund på en meget uartig Corvette, der i hvert fald ikke turde gå i halvdelen af ridehuset - der var nemlig ting bag ved barrieren, og sådan nogen har vi aldrig set før Skøre gamle hest !!! Det gav i min verden et ret skodprogram, men vi endte med knap 63% og vi blev 1. uplaceret.

 

 

24. Februar - NY HEST !!!

Efter endelig at have fået sparret sammen til en hest nummer 2, gik jagten ind. Jeg har fået mange 100 henvendelser, nogen mere reglevante end andre, og har været det halve af europa rundt for at kigge. Men det var åbenbart ikke så let som først antaget, Corvette fandt jeg jo i første forsøg.

Jeg troede at jeg havde fundet lykken i Tjekkiet, gav et bud, tog på arbejde, men da jeg fik fri var hesten var solgt til anden side. Heldigvis viste det sig. Det førte nemlig til at jeg fik kontakt med den gamle ejer på min nu, nye hest - Proximate Wizard.

På vej hjem fra dyrlægen stod dette kønne ansigt i min trailer !!!   

 

Vil lige skynde mig at indskyde at Corvette var med ved samme lejlighed til rutinetjek frem mod sæson 2012, og alt er bare 120% ok, Så hvis alt går vel har jeg to top tunnede heste til sæson 2012 - SÅ FEDT, WEE !!!

 

 

 

1. November 2011 - Distriktsmesterskab

Efter

 

8. Oktober 2011 - Distriktsmesterskab

Efter flere dage med regn, besluttede jeg mig for ikke at tage Carina med til Søborggård alligevel, da hun uden sko ikke har mulighed for at få monteret mordax. Det blev Guido der måtte afsted i stedet, og han blev meldt i CNC100 distriktsmesterskab i både military og terræn.

Vi lagde ud med en udemærket dressur til 49straf og en forløbig 2. plads, men rykkede lidt ned efter 8 fejl på ridebanespringningen. Terrænet gik tilgengæld kanon, havde en fin tur rundt og aller bedst - han sprang direkte i vandet uden at have været nede og dyppe føderne først. Meget overskudsagtigt red vi i mål præcis på idealtiden, og vandt derfor distriktsmesterskabstitlen i terrænspring og blev samlet nummer 3 i militarymesterskabet. Dygtig Guido! Jeg overvejer lidt at tage til stilterrænspring i Sverige d. 23 Oktober, men under alle omstændigheder var dette årets sidste rigtige militarystævne. Og det var da en skøn måde at slutte sæsonen på :-)

 

 

 

1. Maj 2011 - Military i Haslev

Så afsted til klubstævne i Haslev med både Plis og Grå - de skulle begge gå CNC80. Guido var første levende billed, og han lagde ud med en rigtig fin dressur til 49 straf (66-67%) og endnu bedre - en fejlfri tur på springbanen. Plis var også kanon, 46 straf i dressur (69%) og ligeledes fejlfri på springbanen. I terrænet var de begge seje. Der var to vandspring, grøft, hus, banketter osv og de tog alle spring i første forsøg. Trods et par sekunders overskridelse af idealtiden, fik Plis en 3. plads og Grå en 4. plads. Dyyygtige Musser :-)

  

 

 

23. April 2011 - Gärds

Så skulle Guido/Grå sin første tur til "det store udland". Det blev til Gärds årlige forårsstævne - et rigtig skønt stævne. Dressuren gik overraskende positivt, taget i betragtning hvor langt han er kommet i sin uddanelse. Vi fik 54 straffepoint (ca 64%) og en pæn udtalelse fra dommeren. På springbanen gjorde han sit aller bedste, men ak - der faldt en bom for meget til at vi måtte komme i terrænet. Vi måtte derfor vente til stævnet var færdig, før vi kunne komme ud og få sprunget nogen træstammer. Men vi fik både øvet på grøft, vand og diverse kasser/forhindringer og han gjorde sig umage, så det var ventetiden værd.

  

 

 

 

18-19. April 2011 - Eric Smiley kursus

Så fik jeg prøvet at ride Eric Smiley kursus - ingen tvivl om at han er super dygtig! Jeg havde Plis med den første dag, og Grå med dagen efter - begge to havde kun været en enkelt gang i terrænet inden. De fik begge prøvet en masse nye forhindringer, vand, trapper, grøfter, smalle, kombinationer osv. Her en lille video af Grå, kameraet løb desværre tør da Plis var afsted :-(

 

 

 

 

12. April 2011 - Til middag hos Borgmesteren

I anledningen af de gode resultater i 2010, var jeg inviteret til middag hos Vallensbæks Borgmester Henrik Rasmussen. Maria, Hanne og Bianca jeg red hold DM med, var også inviteret. Bianca og Hanne der jo bor i Jylland, havde ikke mulighed for at komme. Men det havde Maria, og vi havde en super hyggelig aften med god mad og underholdning :-) 

 

 

 

10. April 2011 - Ny hest ???

Jeg har fået tilbudt at ride varmblodshoppen Plissé, og vi tog hende derfor med et smut på terrænbanen i Vallø idag for at få en ide om hun ville egne sig som military hest. Mod er der i hvert fald massere af, så nu skal det have et forsøg - byd Plissé velkommen.

 

 

4. April 2011 - Guido i terrænet

Så fik Guido sin debut på en terrænbane idag. Vi var kørt et smut til Haslev, og havde nogen hyggelige timer i selvskab med Anne og Dayligth (som jeg solgte sidste år). Begge heste gjorde god figur, så det var skønt ! 

 

 

27. Marts 2011 - DRF repræsentatskabsmøde

Mig og Corvetten vandt DRF's championatsliste i military for JR/UR 2010, og jeg var derfor blevet inviteret til DRF's repræsentatskabsmøde idag for at modtage min nål - Corvette blev hjemme og fik en ekstra guffer :-) 

  

 

 

26. Marts 2011 - Terrænstævne i Grossenwiehe

Årets første militarystævne, wee.. Eller næsten da. Vi var et smut i Tyskland (Grossenwiehe) og ride en 1* terrænspringningsklasse. Banen var ikke specielt svær, men helt sikkert udemærket at ligge ud på. Corvette kørte som en maskine, og der var ingen problemer. Skønt. Så er vi begge klar til større opgaver næste gang ! 

 

 

22. Marts 2011 - Distrikt 1's generalforvirring

Var til distrikt 1's generalforvirring idag og tage imod championatspokaler, en hyggelig aften!

 

 

 

19-21. Marts 2011 - Samling i Tyskland

Jeg er netop hjemvendt fra super super seriøs 3-dags træningssamling i Tyskland med min elskede Corvette. På førstedagen red vi programridning ved Anne-Mette Binder, der kom med gode fif og kommentarer. Ridtet blev videofilmet og senere gennemgået - super givende! Et par timer senere red vi ridebanespringning ved Peter Flarup, igen som en simuleret stævnesituation, men med mulighed for at at prøve igen hvis der var noget der skulle rettes.

På andendagen stod den på terræntræning på Sahrendorfs super fede bane. Det var ikke de største, sværeste og tekniske spring vi sprang, men det skulle fungere som opvarmning til terræntræning i Luhmühlen dagen efter. Corvette var en stjerne og satte ikke en hov forkert. Desværre måtte vi side som tilskuer på den sidste dag, da Corvette havde fået skåret sig i ballen på en skarp sten - øv :-(

Men ellers en rigtig god, hyggelig og givende samling! Se videoen fra turen og bedøm selv :-) 

  

 

 

 

13. Marts 2011 - Årets første terræntræning

Årets første terræntræning, Jubii.. !

Vi tog et smut til Kirkehavegård i Gilleje og fik sprunget nogen af mobilforhindringerne der var blevet kørt ud på marken. Corvetten var i sit es, men heldigvis ikke så vild at jeg ikke kunne styre hende. Det er på Kirkehavegård at det nordisk-baltiske mesterskab skal finde sted til sommer, og de har allerede fået gravet ud til mange af forhindringerne. Jeg er sikker på at det bliver en SÅ fed bane, når den bliver færdig. Men nu har vi i hvert fald fået taget hul på den kommende sæson med succes, og allerede i næste weekend skal vi en tur til det store udland.

 

 

12. Marts 2011 - Hingstekåring + ny sponsor 

Hingstekåring i Herning - en årlig tradition. Vi var 5 piger afsted fra Sjælland, super super hyggeligt! Det er umuligt at nå at nå at se det hele, og hilse på alle på bare en dag. Men jeg nåede at hilse på min nye sponsor: Skærlund Design !

Jeg har i mange år beundret alle deres flotte sager, og har det sidste år ved f.eks både DM og NM også redet med deres pandebånd. Jeg er derfor utrolig glad for at de har valgt at de gerne vil støtte mig og min ridning, og jeg er sikker på at vi kommer til at se knald godt ud med de nye ting jeg fik med hjem! Du kan læse mere om Skærlund og deres produkter HER.

 

 

 

 

3. Marts 2011 - Forårstjek

Med tanken om at det er nemmere at forebygge end at helbrede, blev Corvette idag kørt til sit halvårlige sundheds- og tandtjek på Hørsholm Hestepraksis. Og der var ikke noget at sætte en finger på - det er en super sej gammel dame jeg har !

Jeg er fantastisk glad og taknemlig for at jeg sådan kan få kigget min hest efter i alle sømme og kanter. Et KÆMPE tak skal der lyde herfra til Hørsholm Hestepraksis, der har fulgt og støttet mig og Corvette igennem flere år !!!

 

  

 

 

 

1. Marts 2011 - Lidt af hvert

Så er det officielt forår, hestene er så småt begyndt at smide pelsen, så nu mangler vi egentlig kun at vejrguderne kommer i tanke om at skrue op for varmen. At vinteren trækker i langedrag, gør træningen af militaryhestene mere besværligt. Vi kan til nøds galoptræne i ridehuset, men hvor bliver det rart når vi kan komme ud i det fri og rigtig give den gas !

Jeg har siden sidst fået redet et par springstævner på Corvetten, faktisk også et enkelt landsstævne. Hun passer som altid sit job og går pæne og stabile runder, men er ikke nødvendigvis jordens forsigtigste hest. Så der ryger en bom hist og pist. Guido har været ude og gå sine første stævner. Han øver sig og gør fremskridt.

Corvetten og jeg har deltaget på de 2 første træningssamlinger på Broholm, og det fungerer super godt! Om formidagen rider vi dressurundervisning hos Anne Troensegaard, som jeg synes formår både at få motiveret og inspireret. Om eftermiddagen er det springundervisning hos Peter Flarup, hvor vi indtil videre primært har sprunget terrænreglaterede forhindringer. Hjørner, smalle forhindringer, på skrå, svære linjer, osv. Det har vi super godt af at øve, også her om vinteren. Så nu glæder vi os bare til at det hele tør, så vi kan komme ud og prøve det af i "virkeligheden" :-)

 

  

 

 

 

11. Januar 2011 - Elitemøde med DRF

Christian Struck, min holdkaptajn, havde inviteret til "Elitemøde" på Fyn. Her fremlagde han et træningskoncept for det kommende halve år, bestående af en månedlig dressur undervisning af Anne Troensegaard og springundervisning af Peter Flarup. Derudover en spændende dressur/spring/terrænsamling i Tyskland i slutningen af Marts. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og glæder mig allerede til første gang. 

 

 

8. Januar 2011 - Afsted til springstævne.

Corvette er nu også så småt kommet igang med det der ridebanespringning efter sin vinterpause, så vi benyttede os af noget tiltrængt tøvejr og kørte et smut til Glostrup der holdt C-stævne i springning. Vi red bare en enkelt LB** som blid opstart, og hun passede som altid sit arbejde. Vi var fejlfrie, og selvom vi ikke gav fuld gas blev det alligevel til en 3. plads i klassen ud af ca. 40 startende. så det var en god dag :-)

 

 

1. Januar 2011 - GODT NYTÅR!

Godt nytår = tillykke med fødselsdagen til alle hestene. Javist, det er ikke præcis idag de fylder år og heller ikke idag der bliver uddelt føs'dags guffer, men officielt bliver de pr. dags dato et år ældre. Det betyder at Guido fylder 5år, og nu for alvor må komme med ud og gå ridestævner. Corvette derimod fylder hele 17år, men det mærker man nu ikke i hverdagen. Hun er stadigvæk frisk og frejdig, og bliver hele tiden bedre at ride på. Jeg regner bestemt med at hun holder et par år endnu som konkurrencehest.

Nytår betyder også afsked med år 2010 - et helt fantastisk år hvor mig og Corvette opnåede resultater jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Udover sejr ved 2 x DM og NM, ved jeg nu at vi også har vundet den danske militaryrangliste for JR/UR. Det giver inspiration til det nye år, hvor det helt store mål er deltagelse ved YR EM der bliver afholdt i England, Blair Castle i slutningen af August. Det er planen at Guido i år skal overtage pladsen ved hold DM, og i øvrigt skal gå distriksmesterskab i military. Ja, det skal nok blive et spændende år ! - En forløbig stævnekalender kan ses under "Kalender". 

GODT NYTÅR TIL ALLE !

 

Minder fra 2010 - et år der aldrig vil blive glemt !

 

 

11-12. December 2010 - Igang igen, C-stævne dressur Frederiksværk

Corvette har holdt vinterferie mere eller mindre indtil nu, siden vores hjemkomst fra Italien. Hun har dog ikke haft helt fri - det er hun for gammel til, men er blevet redet let ca. hver anden dag. Den store mængde sne er dog kommet lidt bag på os, hvilket betyder at næsten al ridningen må foregå i ridehus. Æv :-(

Her i weekenden meldte vi så til distriksstævne i dressur i Frederiksværk Rideklub. Vi er først så småt gået igang igen for alvor, men det er altid rart lige at få nogen andre øjne på sagen. Derud over skal Corvette her i løbet af vinteren øve sig i at være til stævne sammen med Vickys hest Déjo, uden at gå i "kæreste krise", så vi undgår flere episoder som til stævnet i Gärds i Oktober.

Vi lagde ud i LA4 lørdag, hvor jeg simpelthen kom for sent op på hesten. Med kun 15min opvarmning nåede Corvette ikke at blive rigtig varm, og vi fik 62,35%. Søndag skulle vi ride LA2, og her lykkedes det mig at få en meget bedre opvarmning. Det gav et tilsvarende bedre resultat, og vi fik en 3. plads med 66,55%.

 

 

10. December 2010 - Ny blog

Så er der ny blog på hest-online, hvor jeg fortæller om hvorfor jeg har valgt at ride military og hvorfor det er sådan en fantastisk sport. Læs mere om den her :-)

 

 

2. November 2010 - Blogger på Hest-Online.dk

Jeg blev for et par uger siden kontaktet af Christel Krøyer, der ville høre om jeg var interesseret i job som blogger på Hest-Online.dk - og selvfølgelig ville jeg det :-)

Det betyder at min gamle blog, www.katjaberg.blogspot.com er lukket ned. Om der bliver tid til også at have den kørende må tiden vise. 

Her kan i læse min første blog på hest-online, der omhandler min tur til Italien.

 

 

22-24. Oktober 2010 - Internationalt stævne, Cameri Novara (Italien), CIC2* (EM kval)

Sikke en tur! Den bliver ikke glemt lige forløbig ;-)

En masse bøvl med transport og økonomi truede hele turen, men med hjælp fra "Familien Hesteklewa" fra Bornholm, Corvettes avler Susanne og flere privatpersoner fra HN lykkedes det at gøre turen til en realitet. Hele 9 dage var vi afsted til et fantastisk flot stævne i den lille Italienske landsby Cameri, hvor mig og Corvette skulle debutere i CIC2*.

Selve dressurprogrammet kunne jeg godt have ønsket mig bedre, men Corvette var god at ride på - det er jo trods alt det vigtigste. Terrænbanen, stor og mægtig, var jeg noget spændt på. Men Corvette gjorde min tvivl til skamme, og sammen gennemførte vi banen uden nogen stop, vi blev kun noteret for tidsfejl. Vi sluttede af med ridebanespringningen, vores svageste diciplin. Jeg var derfor overordenlig tilfreds med at vi red en fejlfri runde, kun med en enkelt fejl på tid. Vi endte som nummer 30 ud af et felt på 75 rutinerede ekvipager - en super debut og en fantastisk afslutning på en fantastisk sæsson!

Ud over en kanon oplevelse fik vi også en kvalifikation til YR EM 2011 med hjem - så nu er målet sat for næst år !!! :D

 

 

 

 

 

 

 

3. Oktober 2010 - Gärds

Corvetten og jeg var et smut til landsstævne i Gärds for at ride en 1*, som opvarmning til den kommende Italien tur. Det stævne var ikke værd at skrive hjem om, primært pga en kærstesyg hest og ukoncentreret rytter. Så det vil jeg lade hver med. Øv. Men med dette "wake up call", ved vi hvad vi skal nå at øve inden årets sidste militarystævne i Italien om små 3 uger.

 

 

18-19. SeptemberAugust 2010 - Landsstævne Gudenådalen + DM

Og så blev det tid til dette års individuelle DM :-)

Det skulle rides ved Gudenådalen Rideklubs landsstævne i military d. 18-19 September - en rideklub der nok nærmest har DKs mest kuperede terrænbane. Og det synes Corvetten altså er lidt hårdt - ved deres stævne sidste år fik vi 21 fejl på tid.
Men først skulle der rides dressur og springning. Corvetten var godt gående, og vi var begge iklædt vores netop ankomne nye bling bling udstyr fra SD (og nøøøøøj en lang ventetid de har på deres produkter), men fine så vi ud. I hvert fald mens vi red på den indendørs opvarmning. Da vi kom ud på banen skete der det, der ikke måtte ske. Min dressurhat fløj af efter en halv runde på banen Ö
Ellers næsten da... Den hang egentlig bare og dinglede bagved mig som en slags cowboyhat. Trods de forstyrelser som denne lille detalje gav, var jeg fint tilfreds med vores præstation. Det gav et resultat på 51 straffepoint, og en forløbig 2. plads lige i hælene på Henriette Bedsted.

 

Så kom ridebanespringningen, og det gik vældigt fint over spring 1 og 2 - derefter gik der mikado i det. Tre bomme fik vi :/

 


Lørdag aften blev tilbragt på Bones i Randers hvor vi fejrede Vickys 31års fødselsdag - en rigtig hyggelig aften. Søndag gik det så løs i terrænet. Der burde ikke være noget vi ikke kunne klare, men var noget nervøs for tiden. Men mine bekymringer kom til skamme da mig og Corvetten red fejlfrit over målstregen, kun 1 sekund fra idealtiden. Superhest :-)

 

Glæden blev bestemt ikke mindre da det gik op for mig, at vores terrænridt havde været så godt at vi rykkede frem og lå nummer 1. VI VANDT SQ :D Ved præmieoverrækelsen fik jeg årets trejde guldmedajle om halsen - sikke en guldår jeg har haft på min helt fantastiske Corvette :D

 

 

 

2. September 2010 - Guido Damgård

Så er Guido Damgård blevet hentet hjem. En 4-års sød og rar DV vallak - min forhåbeligvis kommende militarystjerne :-)
Han er efter hingsten Grafenstolz (vinder af UVM i military) og elitehoppen Guinea - jeg glæder mig til at se hvordan han udvikler sig !

 

 

12-15. August 2010 - Internationalt stævne, Kerava (Finland), NM

Hvor at begynde? Der er så meget at fortælle - det har i hvert fald været en helt fantastisk tur til Finland :-)

Mandag stod på den sidste programridning, pudsning og pakning. Om aftenen fik vi besøg af Caroline, hendes mor, og ponyen Multiscan Star som vi skulle følges med der op af. Hurtigt blev det tirsdag morgen, og afsted kom vi. På den lange lange tur... Fra nordsjælland gik det til Stockholm, hvor vi og hestene holdt et par timers pause på Runestens gård. Derefter videre til Kappelskär, hvor vi tog natfærgen videre mod Finland.
Onsdag morgen kunne vi så køre endnu 200km mod stævnepladsen, hvor vi ankom som de aller første. Hestene blev installeret, vores lejede campingvogn hentet og så var der tid til lidt velfortjent afslapning. De fleste danskere kom i løbet af dagen, og vi fik lavet en rigtig fin "dansker-camp". Om aftenen var Corvette ude på en god lang skridttur, og så gik vi ellers til ro.
Torsdag begyndte der rigtig at komme liv på stævnepladsen. Rytterne fra Sverige, Findland, Estland og Norge ankom. Dagen bød på mere seriøs ridning, lodtrækning, chef d'equipe møde og smugkigning på terrænbanen.

 

 


Fredag middag gik det så løs. Som den sidste dansker, faktisk den sidste rytter i min klassen red jeg spændt på banen. Corvette var i topform og jeg havde en god mavefornemmelse. Og det blev da også til årets bedste resultat - 43,9 straffepoint og en stor førring. VILDT! Både ponyerne og seniorene førte individuelt og for hold, så stemningen var kanon i den danske lejr.

 

 

 

STOR spænding lørdag. Terrænbanen var blevet gået utallige gange, og alt burde være på plads. Det var derfor med stor ærgelse at jeg vågnede op til skidt vejr, med masser af regn. Det var så voldsomt at stævneledelsen valgte at udsætte starten, indtil vejret viste sig fra sin lidt bedre side. Jeg red igen som sidste rytter, og havde derfor mulighed for at heppe på mine holdkammarater inden det gik løs. Men lynhurtigt blev det min tur. Med sommerfulge i maven kunne jeg ride i startboksen, og så gav vi den ellers gas. Især den første halvdel af banen løb Corvette rigtig godt - så er hun altså en fornøjelse at være på. I slutningen af banen mistede hun lidt pusten, så vi kom lige et par sekunder over idealtiden. Men eller kunne jeg ikke klage, hun sprang det hele super fint og førringen var stadigvæk i hus! Igen så det også rigtig flot ud på hele den danske linje, idet ponyerne og seniorene førte både individuelt og for hold. Og vores JR/UR hold var rykket fra bronze til sølv. Lørdag aften stod på hyggelig fællesspisning, rytterfest og hestepasning. Corvette kom ud og gå en god tur, og blev så ellers puttet til natten.

 

 

Se videoen af mig og Corvettes terrænridt her (spol hen til 01:04:45)
 

Søndag morgen var det tidligt op til dyrlægetjek. Og så fulgte der ellers et par nervepirrende timer inden det gik løs. Vi red i omvendt rækkefølge (de bedste tilsidst), hvilket jo ikke gjorde den store forskel, da jeg igen skulle ride som den sidste. Hvis alle red fejlfrit, kunne jeg tillade mig en bom og stadigvæk vinde. Men sådan gik det ikke.. Mange af hestene var lidt brugte efter lørdagens terrænridt, så der blev inkaseret mange fejl. Jeg kunne derfor tillade mig at få 20 fejl og stadigvæk kalde mig individuel nordiskmester 2010. Men ville jeg også vinde den internationale 1*, som jeg også lå i spidsen af, måtte jeg ikke få mere end 8 fejl. Corvette var ligesom mange af de andre heste lidt brugt, og vi fik desværre 12 fejl. Vi måtte nøjes med 2. pladsen i CIC1*. Men det gjorde ikke så meget, da vi sammen, mig og Corvette, min seje avlshoppe, læremester og allerbedste stjernehest kunne ride ind og modtage vores præmier for det individuelle Nordisk Baltiske Mesterskab 2010. Vi vandt.. Ja, vi vandt sq ! VI VANDT !!! Wauw.. Holdet beholdte sølvmedaljen, og resten af danskerne tog alle resterende guldmedaljer med hjem. Total succes til de danske ryttere :-)

 

 

 

Efterfølgende? Ja, sådan noget har jeg jo aldrig prøvet før. Var pludselig midtpunkt for en hel masse - fotografering, pressemøde, interviews og en god omgang mudder slap jeg heller ikke for. Tak piger ;-)

 

 

 

Senere på aftenen kunne vi atter vende snuden mod DK. Da vi var installeret på færgen, kunne alle os danskere rigtig fejre sejren og jeg kom først rigtig sent i seng. Tirsdag morgen var vi i Sverige, og så skulle vi ellers bare køre de sidste 700km før vi var hjemme. Og sikke en hjemkomst! Venner og familie stod klar med flag, lykkeønskninger, gaver, krammerer og champagne. Tusinde tak alle sammen - det var helt fantastisk!

Corvette var også glad for at komme hjem. Hun rullede sig de første 5 gange før hun opdagede alle de gaver hun havde fået, i form af guffere og gulerødder.

 

 

 

Godt at være tilbage i DK! Finland er langt væk (med hestetrailer bag på)... Som i rigtig langt væk. Men det var hele turen værd. Jeg synes dog vældig godt om, at jeg ikke skal længere væk end Hillerød for at ride NM til næste år - det tager ikke mere end 10min at køre der op herfra ;-)

 

 

 

24. Juli 2010 - Internationaltstævne, Sahrendorf

Så er vi vel hjemme igen efter årets første internationale stævne, som vi red i Sahrendorf. Hele 111 havde meldt til start i CIC1*, så klassen blev delt i to. Der var deltagere fra Danmark, Finland, Sverige, Tyskland, Holland, Norge, Polen, Rusland - ja, selv Bulgarien. Så selvom vi bare var i tyskland og ride, kunne man på stævnepladsen godt foranledes til at tro vi var længere væk.

Vi ankom fredag eftermiddag og red alle diciplinerne om lørdagen. Dressuren kunne jeg godt have ønsket bedre, men der indløb ingen større fejl. Dommeren dømte lidt hårdt synes jeg, men det gør jo ingen forskel når bare det er den bedste, der får flest point. Vores resultat lå lige omkring de 60%.
Ridebanespringningen gik tilgengæld som smurt. Det er her vi har haft de største udfordringer i år, men endelig fandt vi rytmen! Vi var fejlfri på både forhindringer og tid, så vi rykkede allerede inden terrænet op og lå til placering.
Terrænet var kuperet og udfordrende, men Corvette var klar på opgaven og vi tog ingen alternativer. Vi kom fejlfri over alle forhindringerne, men overskred idealtiden med 6sek. Aligevel rykkede vi 5 pladser op, og kom hjem med en 9. plads ud af de 50-60 startende ekvipager - vores første internationale individuelle placering.

 

     

 

 

 

10. Juli 2010 - Distriksstævne på Søborggård

Så stod den på C-stævne i military på Søborggård. Havde medbragt Corvetten for endnu engang at ride CNC1*. Dressuren var jeg egentlig godt tilfreds med, ikke noget "flashy" program, men ganske stabilt. Ca 50 straffepoint blev det til. Ridebanespringning bød på flere gode spring, men desværre også to nedrivninger. Øv. Vi må hjem og øve videre. Terrænet kunne jeg ikke sætte en finger på - det kørte bare ! Vi endte også med at blive diciplinvindere i denne diciplin, så vi kom ikke hjem helt uden præmie. I det samlede resultat for klassen endte vi lige uden for placering.

Alt i alt et godt stævne - nu ser vi frem til årets første internationale stævne i Tyskland om 14 dage :-)

 

  

 

 

 

31. Juni 2010 - Mesterskabssamling

Så til sverige for at ride 4-dags træningssamling med henblik på de kommende mesterskaber. Som altid var vi instaleret i Flyinge og red undervisning i dressur, spring og terræn 2 gange dagligt. Derudover blev der også tid til at få redet programridning ved en FEI dommer, holde "dyrlægetjek" (øve os i at fremstille hesten ordenligt - det er ikke bare sådan lige til), holde møde omkring de kommende stævner, samt ikke at forglemme en masse hygge. Bestemt en god, lærerig og VARM samling :-)

 

 

 

 

21. Juni 2010 - HUE!!!

Jubii, jubii, jubii... Det er slet ikke til at få hænderne ned. Blev idag student med et 10-tal i huen. Venner og familie var troppet op for at ønske tillykke - tusinde tak for det! Nu venter nogle fantastiske dage med diverse studenterfester, og frem for alt - vognkørsel :o)

 

 

 

 

12-13. Juni 2010 - Hold DM i Næstved

Vi kom, vi så, vi sejrede - mere er der vist ikke at sige til det. Efter at vi blev slået med 0,22 straffepoint ved hold DM i 2009, og måtte tage til takke med sølvet, gik vi benhårdt efter guldet i år. Og det lykkedes! Ud af 16 hold og med ca 5 straffepoint ned til nummer 2, kunne vi kalde os vinder af hold DM 2010 - SÅDAN!  

 

Katja Berg & Corvettes Imperial
Maria J. Hansen & Cashmir Damgård
Bianca Walton & Toftegårdens Alcazar
Hanne W. Ramsgaard & Vestervangs Arami

-HOLD DM 2010-

 

 

 

 

11. Juni 2010 - Ponyprisen flytter hjemmefra

Så har min elskede ponyprins Camelot fundet det helt rigtige hjem, og er idag flyttet ned til Herfølge til hans nye pige Mette - held og lykke. I skal nok blive rigtig gode sammem :-)

 

 

24. Maj 2010 - Terræntræning i det svenske

Så måtte vi et smut til Sverige igen og træne lidt. Bedøm selv videoen :-)

 

 

 

18. Maj 2010 - Farvel Dayligt

Så er Dayligth blevet solgt - stort tillykke med ham Bodil! Helt farvel er det dog ikke, da Dayligth forløbigt bliver stående på matriklen.

 

 

16. Maj 2010 - Landsstævne i Gärds

Så en tur til det svenske (Gärds) og ride 1*. Min ridestøvle gav op dagen før, men hunne heldigvis fikses med gaffatape. Rigtig skidt dressur - Corvette så startbokse over det hele, og så bliver hun altså lidt vild. Vi fik en god tur på springbanen med en enkelt bom og 100% fejlfri i terrænet. Vi blev 1. uplaceret igen igen igen

 

 

Se video fra stævnet her:

 

 

 

25. April 2010 - 2 x stævne

Travl dag! Tidligt op og til kbh-mesterskaberne inde i parken med en overfrisk Corvette, fuld fart hjem og smide hende af og sparke Camelot ind i traileren før vi kørte videre mod Haslev til militarystævne.

Dressuren kunne ikke have gået bedre! Han gjorde alt hvad han blev bedt om og fik 56 straffepoint (ca 63-64%). Ridebanespringningen var mindst lige så god - vi havde en fin nul runde. I terrænet lagde vi langsomt ud, men fik lidt mere fart på rundt på turen, samtidig med at selvtilliden voksede. Lidt tidsfejl blev det dog til, men han sprang helt kanon

Samlet? Det var helt vildt! Vi blev faktisk placeret som nummer 6 ud af et felt på over 30 startende. Så det var ikke noget problem at ride pony imod de store heste.

Verdens bedste ponyprins !!!

 

 

18. April 2010 - "Ponyrytter"

Jeg bliver ALDRIG for gammel til at ride pony. Ææææælsker ponyer

Idag havde jeg derfor både Camelot og en gylden ponyhingst, Olympic, med til terræntræning

 

 

 

 

 

10. April 2010 - Landsstævne Bad Segberg

Årets første militarystævne skulle rides i Bad Segeberg i Tyskland. Jeg havde valgt at melde til i CNC100, da vi grundet den hårde og lange vinter ikke har kunne konditionstræne optimalt.
Velvidende om at jeg skulle ride op af midterlinien kl 9.20, kunne jeg godt regne ud at vi skulle tidligt op. Så alt blev pakket, pudset og flettet fredag, så vi bare manglede at læsse Corvette lørdag morgen. Kl 3.00 ringede mit vækkeur og så var det ellers afsted. Gaaab... Heldigvis fik jeg sovet under noget af turen. Vi var fremme på stævnepladsen ved 8 tiden, hvor vi lige fik tjekket området ud, gået springbane osv inden jeg skulle ud og ride. Opvarmningen til dressuren forgik på en deeejlig stor, plan, og flad græsmark. Det fungerede faktisk rigtig rigtig godt. Og det gjorde Corvetten også, dejligt.
Selve dressurprogrammet skulle også ride på græs - det har jeg aldrig prøvet før, men hvor svært kunne det være ? Åbenbart sværere end som så, Corvette blev nemlig lige en tand for glad inde på banen og fik fremvist nogle ureglementerede gangarter og øvelser. Men det skyldes nok nærmere at springbanen lå som nabo, end underlaget vi red på. Midt i det hele fik jeg så (for første gang i mit liv) glemt en øvelse i programmet, så det trak yderligere ned. Resultatet blev 63 straffepoint - vores dårligste dressurresultat til dato. Æv æv. Heldigvis er hun super godt gående for tiden, og vi fik også flotte kommentare for de øvelser hvor vi blev på jorden. Så jeg er sikker på at det bliver langt bedre næste gang.
Ridebanespringningen? Det var lige til. Corvette var overbevisende og fejlfri på de små forhindringer. Vi fik lige hilst på nogle af de andre danskere (der havde fået lidt heldigere starttider end mig) inden vi læssede Corvette og kørte de 5min ud til terrænbanen.
I følge programmet skulle jeg både ride fase A (landevejsridt) og D (alm terrænbane). Landevejsridt har jeg aldrig prøvet før, men det var heller ikke et rigtigt landevejsridt. Nærmere bare en skovsti der ledte fra parkeringspladsen til terrænbanen. Mig og min far gik banen en gang sammen, og så gik jeg den en tur alene. Banen var der ikke nogen ben i, så jeg var sikker på at vi nok skulle få det løst på en fornuftig måde. Vi nåede at spise frokost og solbade lidt, før jeg igen kravlede på nakken af Corvetten. Vi havde en god opvarmning og da der var blevet talt 3, 2, 1, nu løb Corvette så godt som hun kunne. Vi fik en rigtig fin tur rundt på banen og var i mål 20-25sek før tid. Tror vi begge havde det lidt sådan "hvor svært kunne det være?" da vi kom i mål. Skulle vi rende en tur med havde ikke været et problem :)
Vi blev placeret som nummer 11, så der kom en fin lille sløjfe med hjem. Uden min fejlridning var det blevet til en 7. plads, så vi lå tæt. Så vendte vi ellers snuden mod DK. Vi kom heldigvis samtidig med en færge, så vi var hjemme igen ved 11 tiden. Corvetten var glad for at komme hjem til stalden igen, især fordi hun nægter at tisse andre steder end i en boks. Da vi var til stævne i Tyskland sidste gang overgav hun sig, men denne gang klemte hun ballerne sammen og holdt sig hele dagen Ö
 

 

 
 
9. April 2010 - Terræntræning i Haslev
Camelot Damgård skulle en tur med til Haslev og prøve at springe over et par træstammer. Forventningerne var ikke så store - selvom han er flink, fik han først rytter på for første gang i januars. Men for anden gang i hele hans liv blev han mast ind i en trailer, og derefter kørt til terræntræning i Haslev. Det tog han med ophøjet ro - han var næsten nemmere at sadle op end Corvette
Han var herre sej og sprang det hele. Så nu er han altså blevet meldt til i CNC80 til klubstævnet om et par uger - så må vi se om han kan gøre sig mod de store heste :-)
 
  
 
 
 

6. Februar 2010 - Ungrytter/senior samling

Min nye holdkaptajn Christian Struck havde inviteret til samling. Ungryttersamling var det dog ikke helt, vi er jo ikke så mange, så officielt var det også en ungrytter/senior samling med flest deltagende seniorryttere. Undervisningen stod den tyske Andreas Ostholt for, der tiltrods for en brækket arm havde trodset snemængderne for at tage til Danmark. Det betød at vi ville blive undervist på engelsk, men det er sikkert udemærket at få knyttet skolearbejde og ridning sammen ;-)
Vi lagde ud med dressurundervisning om formiddagen, hvor Andreas bad os om at varme op på normalvis, -så ville han holde øje og komme med indput. Det må være svært som underviser at vide præcis hvad der skal tages fat i med helt nye ryttere, derfor synes jeg denne tilgangsmåde fungerede enormt godt. Efter lidt løsgørende arbejde gik mig og Corvette igang med at træne versader. Andreas var hurtig på pletten og havde rettelser til mit schenkelleje. Vi øvede derefter videre og sørme om det ikke virkede. Vores versader blev i hvert fald mere flydende og væsentlig bedre. Galopen var han godt tilfreds med, men ville gerne have hende lidt højere i nakken. Det arbejde vi så på resten af timen, kombineret med kontragalop og tempovekslinger.
Efter en god frokost blev det tid til banebygning, og derefter ridebanespringnings undervisning. Corvette var frisk og klar til endnu en omgang. Hun havde også fået et par timers pause, modsat sidste weekend hvor hun kun lige nåede ind i traileren før hun skulle ud til næste lektion.
Timen startede med springning og bomarbejde rundt på volte. Først i trav, derefter i galop. Bagefter gik vi igang med at ride serier ned gennem ridehallens midterlinie. Det blev varieret med at man halvvejs igennem serien kunne dreje til henholdsvis højre, venstre eller fortsætte ligeud, og derved forsætte af alternative serier. Dette krævede en lydig og vågen hest, og en rytter der på forhånd kunne fortælle hesten hvilken vej der var den rigtige, da der på relativt få galopspring skulle drejes rundt. Vi travede til starten af serien hver gang, og det var nok her i mit sørste udfordring lå. Jeg skulle have Corvette mere foran schenklen, uden hun satte farten op. Og helst for en halv løs tøjle, da der skulle være plads til at strække sig frem og ned over a-tempo springene. Puh ha - det er sørme nemmere i galop. Men samtidigt dejligt at have noget man kan gå hjem og øve på. Til sidst satte vi det hele sammen til en bane vi red igennem et par gange. Det gik fint at dreje rundt på de andre spring, men det var sjov at få redet rundt på en anderledes og lidt mere teknisk bane end jeg får gjort i dagligdagen.
Alt i alt en god dag, selvom man lige skal vende sig til at de halvskøre og hyggelige pony/juniorpiger nu er skiftet ud med nogle halvskøre og hyggelige seniorer og ungryttere. Da vejret ser ud til at fortsætte med at være koldt, gråt og kedeligt bliver vores terræntræningskursus i Tyskland nok udsat til i starten af April. Det gør så forhåbenligvis plads til en nyt kursus med Andreas i løbet af Marts. Det ville være alle tiders - det er jo altid rart at få fulgt op på det man træner :)

 

 

 

 

31. Januar 2010 - Uventet samling

Lørdag aften modtag jeg en sms fra min x-holdkaptajn Karin Semberlund. Der var plads på pony/junior træningssamling dagen efter hvis jeg er interesseret. Lyder fedt(!), dog havde jeg ingen forældre hjemme der kunne køre. Tidlig søndag morgen modtager jeg et opkald fra Susi. Om jeg vil have et lift? Selvfølgelig, fedt, tak!
Så mig og Corvetten fik sneget os med, selvom jeg jo er blevet for gammel. Formiddag red vi dressurundervisning ved landstræner Lars Christensson, der havde rosende ord om Corvette og vores udvikling siden sidste samling i Oktober. Så vi fortsætter med samme stil og træningsmetoder - det virker efter hensigten. Vi havde kun omkring halvandens time pause inden ridebanespringnings undervisningen, så Corvette var en anelse træt. Hun er endnu ikke helt i form til at præstere flere gange om dagen. Men jeg synes vi gjorde det udemærket begge to, taget omstændighedderne i betragtning. Det synes Lars også.
Dagen sluttede af med en personlig samtale med Karin, hvor vi fik lidt mere styr på stævnerne i 2010.

 

 

23. Januar 2010 - Distriksstævne Holte

Idag skulle første afdeling af årets kbh-mesterskab rides. Øv øv, Corvetten havde ingen intention om at vinde præmie, det fungerede simpelthen bare ikke da vi kom ind på banen. 61,7% blev det til. Pyt, sådan går det nogle gange. Vi må bare øve videre :)
 
 

10. Januar 2010 - Distriksstævne Glostrup

Så har mig og Corvetten været til distriksstævne i Glostrup på en meget kold søndag. Corvetten var cool og overbevisende, og vandt derfor en flot sløje i U-LB. (Dejligt når klubberne gør lidt ud af rosetterne - det er altså lidt sjovere at få noget med, der ikke ligner dem der hænger der hjemme).
Bagefter skulle vi ride LA. Vores første LA faktisk. Det var intet problem, vi havde en fin tur rundt med en god rytme. Corvetten fik dog lige pærret to bomme ned, og så fik vi yderligere 4 fejl fordi jeg nær havde glemt det sidste spring. Med højt humør over at LA slet ikke er så svært alligevel, er min plan at vi skal prøve noget MB til næste vinter :)
 
 

3. Januar 2010 - Distriksstævne Holte

Søndag d. 3 Januar skulle årets første stævne rides, der var meldt i LB og U-LB til C-stævne i Holte. Jeg fulgtes der ud med mine gode veninde Sofie, og hendes ene springhest Cantet. Corvetten synes det var alle tiders, hun fik sig i hvert fald en ny kærste ;-)
Det blev til en 1. plads i LB - en god start på 2010
 
 
1. Januar 2010 - Ungrytter
Så er jeg pr dags dato ungrytter - Hmm... :/

 

 

"Winners never quit - quitters never win"

 

 

Fotoalbum

(Under ombygning)