KatjaBerg.dk © 2014 

 

         

 

Profil

 

Hej, mit navn er Katja Berg. Jeg er pige på 22år med base på den københavnske vestegn. Herfra dyrker jeg min store passion - ridedisciplinen military, hvor jeg gennem forgangne sæsoner er blevet 4-dobbelt danmarksmester og dobbelt nordiskmester. Jeg er uddannet terræntræner gennem DRF, og underviser fast hver uge.  Ud over ridning, som er min livsstil, læser jeg til dagligt "Animal Sience"/ "Husdyrsvidenskab" på Københavns Universitet.

 

Lidt om hvordan det hele startede:

Hesteinteresseren fik jeg efter at have læst bogen "Lottes rideklub" i en alder af 11år. Mine forældre red ikke, og havde egentlig ikke nogen interesse i heste, men jeg fik alligevel lov at starte til ridning. Først på Paracelgården i Glostrup, hurtigt efterfulgt af Vallensbæk Ridekole. Ligesiden da, har hestene mere eller mindre været omdreningspunktet i mit liv.

I foråret 2006 begyndte jeg rigtig at ride stævner, primært på rideskoleponyer. Specielt en pony klarede jeg mig godt på - Nimble Guy. På trods af jeg kun red ham to gange og ugen og ellers gik med elever hele ugen, konkurrerede vi mod privatryttere... Og vandt over dem. Vi opnåede mange placeringer ved klubmesterskaber, vestegnsmesterskaber, diverse cups, alverdens klubstævner og deltog også ved KBH-mesterskaberne i dressur. Det var på Nimble Guy jeg red mit første military stævne, en lille klasse på 50cm. Det var en rigtig sjov dag, og jeg fik blod på tanden. Vi fik et enkelt stop i terrænet, men vi havde lagt os så overbevisende i spidsen efter dressuren at vi alligevel kom hjem med en 2. plads.

 

             

                  Mig og Nimble Guy i CNCP50

 

I sommeren 2007 fik jeg stillet den erfarne, men hidsige konkurrence pony Carbara Boy til rådighed, og vi fik redet et par springstævner hvor vi blev placeret hver gang. Sammen fik vi også gjort erfaringer inden for diciplinen military, da vi i fællesskab med nogle andre piger fra min klub tog  på en uges ridelejr på Søborggård i Gilleleje. Ugen blev afsluttet med et klubstævne hvor vi red en CNCP90 og vi endte med en 2. plads, på trods af vi red mod landsholdsryttere og Cabara Boy ingen erfaring havde i denne disciplin. Boy blev senere solgt til en pige i Nordsjælland, da jeg nærmede mig at blive for gammel til ham.

 

    

      Carbara Boy sommeren 2007

 

Siden min konfirmation havde jeg lagt en stor del af min løn til side og havde endelig sparret sammen til at købe min egen hest i slutningen af 2007. Det var lidt et sats da jeg netop var startet i 1.g og selv skulle afholde alle afgifter omkring at have hest. Men jeg var sikker på at det nok skulle lykkedes!

Jeg besluttede mig for at prøve noget mere military, så valget faldt på Corvette Imperial. En ældre Holstener hoppe der havde gået et par lette militaryklasser. Corvette, der også havde fået 8 føl, viste sig hurtigt at være meget mere end bare en alvshoppe. Blot 6 dages efter hendes ankomst vandt vi vores første roset, en måned efter blev vi klubmestre i spring og efter to måneder blev vi inviteret til DRF's talentsamling i military.

 

    

      Billeder fra den første måned med Corvette

 

Her flere år senere har Corvette og jeg haft mange fantastiske ture og oplevelser sammen, og idag ved jeg, at jeg ikke kunne have fået en bedre hest! 

Vores bedste resultater har vi opnået i 2010, hvor vi vandt hold DM, individuelt DM, individuelt NM og den danske rangliste for JR/UR. Vi nåede desuden en tur til Italien, hvor vi fik vores første kvalifikation til YR EM. Corvette stod desværre skadet det meste af militarysæsonen 2011, men i år 2012 nåede vi at blive 3/4 kvalificeret før Corvette i en alder af 18år desværre måtte pensioneres fra de større stævner.

 

        

         Billeder fra militarymesterskaber 2010 

 

Siden da er flere heste kommet til, læs mere om dem under "heste" og / eller "nyheder".

:-)

 

 

"Life isn't depending on getting chances - but about taking chances"

 

 

 

Fotoalbum

(Under ombygning)